Såen Strand

Såen, som er det Sejerøske ord for sand, er nok Sejerøs mest populære badestrand.

Den er meget børnevenlig da man skal et godt stykke ud før der bliver dybt. Ved lavvande opstår der små sandøer tæt ved vandkanten, hvor de helt små børn kan boltre sig i det meget lave vand.

Der er ingen faciliteter ved stranden. Så pak en strandkurv med drikkevare og lækkerier, for Såen Strand indbyder til mange timers hygge både med badning og på stranden.

Der er ingen parkeringsplads, men parkering langs vejen. På en varm sommerdag kan der være godt fyldt op med biler.

Når naturen viser tænder er Såen Strand et af de steder, hvor vandet i storm og højvande kan skylde ind over vejen. Der er derfor i 2017 lavet strandbeskyttelse på en del af strækningen.

Vestervej 33, 4592 Sejerø, Denmark

Rutevejledning
Share This