Fårehuset

Fårehuset ligger naturskønt med udsigt til Vejlen, Dalby Strand og Reersø.

Giv anmeldelse
Åben nu
x

Fårehuset

Åbningstider

  • mandag: Åben 24 timer
  • tirsdag: Åben 24 timer
  • onsdag: Åben 24 timer
  • torsdag: Åben 24 timer
  • fredag: Åben 24 timer
  • lørdag: Åben 24 timer
  • søndag: Åben 24 timer
Vis åbningstider
Vis på kort
x

Anmeld Fårehuset

Anmeld på Google

Fårehuset ligger ud til Vejlen bag en lund af fyrretræer. Her har turistforeningen og kommunen opstillet nogle få borde og bænke, som mange besøgende benytter til picnic eller blot for at nyde den storslåede natur.

Området omkring Fårehuset anvendes hvert år til forskellige open-air arrangementer.

Fårehusets historie

I tiden omkring 1900-tallet, så Skiften helt anderledes ud – helt bart uden træer eller buske, hele vejen fra fastlandet og til Reersø By. Et barsk sted for både dyr og mennesker. Dengang gik dyrene frit – der brugte man ikke indhegninger.

Michael Abkjær, som var sønderjyde, var gift med Maren Poulsen, der stammede fra Reersø. I 1906 købte de Strandgården.

Michael Abkjær ryddede nogle marker for store sten ved at sprænge og flække dem. Han brugte stenene til at opføre flere bygninger, bl.a. denne runde bygning (senere kaldet Fårehuset), hvor fårene kunne finde læ for vind og vejr. Sammen med bygningen lavede han den første indhegning og plantede nogle træer.

Fårehuset stod færdig i 1907 og ideen til udformningen havde han formentlig med fra sin hjemegn i Sønderjylland.

Restaurering og offentlig adgang

Fårehuset ligger vidunderligt med udsigt til Vejlen med det rige fugleliv, til Hals med bakkerne og til Reersø by med kirken. Fårehuset blev i 1990’erne restaureret med midler fra Turistforeningen og dengang Gørlev Kommune med accept og velvilje fra ejerne af Strandgården. Der blev herefter givet offentlig adgang.

Fårehuset ligger på privat område og i naturskønt område. Du er meget velkommen til at besøge området og behandle det med respekt.

}

Fårehuset, Reersøvej, Gørlev, Danmark

Rutevejledning
Share This