Fibernet til hele Kalundborg Kommune

Højhastigheds internet styrker erhvervsliv, industri, bosætning og turisme. De seneste 5-10 år er kravet til internet hastighed blevet kraftigt forøget. Mange private og sommerhusgæster ser TV via internettet, og virksomheder er i stigende grad afhængige af stabilt internet til forskellige systemer, som f.eks. regnskab, telefoni mv. Virkli går nu ind i kampen for at få udbredt fibernet til hele Kalundborg Kommune.

Virkli indgår samarbejde med Fibia – men hvorfor dem?

Der er mange måder, at få etableret fibernet på og Virkli har gennemgået dem alle for at undersøge, hvilken der vil være sikker og mest effektiv i vores område.

Der findes forskellige puljer man kan søge for at få etableret fibernet – det er Bredbåndpuljen og Fiberpuljen. Her søger man som små geografiske og afgrænsede områder og i konkurrence med andre områder over hele Danmark, udvælges projekter der opfylder kriterierne – og så længe der er penge i puljerne. Det betyder, at chancerne for faktisk at få godkendt sit projekt er lille. Virkli har derfor valgt ikke at anbefale puljerne.

Aftale med Fibia
Virkli ledte derfor efter en leverandør, der kunne gennemføre projekter i hele Kalundborg Kommune – og det var der kun en enkelt fibernet-virksomhed der kunne, nemlig Fibia. Virkli har samarbejdet med projektledere hos Fibia gennem det sidste halvandet år og har der igennem fået gennemført fibernetprojekter og tilsluttet ca. 1.000 husstande i Kalundborg Kommune.

Sådan får du fibernet i dit lokalområde

Virkli har stor erfaring med etablering af fibernet i Kalundborg Kommune – og kontakt til de rigtige projektledere hos Fibia. Vi ved hvad det kræver at få etableret fibernet og projektet kan dermed komme hurtigere fra start. Brug formularen – så kontakter vi dig og fortæller, hvordan du kommer videre med fibernet i dit lokalområde.

Fibernet til butikker, virksomheder og industri
Som butik eller virksomhed har du brug for en stabil forbindelse med høj grad af service og sikkerhed. Fibia er særligt interesserede i erhvervskunder – det betyder, at din erhvervsforbindelse kan have stor betydning for resten af dit lokalområde for muligheden for at få etableret fibernet. Kontakt Virkli via formularen, så giver vi dig information om, hvordan du kan få hurtigt og stabilt internet og samtidig hjælpe dit lokalområde.

123

Share This